Jeg skrev dagbog på turen, som du kan læse nedenfor:

Mandag 14-5-01

Vi er nu startet på vores tur til Nordkap. Spændende. – Jeg startede hjemmefra om morgenen kl. 7:30 og var nede hos Flemming 1 time efter i Ishøj. Efter at vi havde pakket mine ting over i vognen gik det derudad.

Vi sejlede over Helsingør-Hälsingborg. Vejret var pragtfuldt. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og temperaturen lå på 15-18 grader. Planen for de første dage var, at vi bare skulle se at komme så langt op i Sverige som muligt.

Fra Helsingborg kørte vi til Jönköbing og videre gennem Gränna, Ödeshög, Motala, Askarsund, Örebro, Lindesberg, Kopparberg for til sidst at havne på en campingplads nord for Kopparberg. Vi havde lidt problemer med at finde et sted at sove. Den første campingplads, som vi kom til, skulle have haft åben i følge brochuren, men det var ikke tilfældet. Vi kørte derfor videre for at finde en anden. Det så lidt håbløst ud, da sæsonen jo ikke rigtigt er startet endnu. Det lykkedes dog at finde et sted. Der var godt nok ikke mange mennesker på pladsen. Så vidt vi kunne se var vi de eneste.

Denne dag kørte vi alt i alt 629 km, så det var en meget pæn tur. Klokken var efterhånden også blevet næsten 21, da vi var på campingpladsen. Vi havde heldigvis spist på vejen (kålorme), så vi nøjedes med en kop kaffe og et stykke brød om aftenen. Campingpladsen lå i en by, der hedder Gillesback. Der var ikke noget specielt ved den, hvilket nok også skyldes, at det var gråvejr med regn en gang imellem.

Tirsdag 15-5-2001

Vi er nu atter på landevejen. Vi stod op ved 7-tiden, fik kaffe og brød, ryddede op, og derefter kørte vi.

Turen i dag gik fra Gillesback ved Kobbarberg til Östersund via Ludvika, Borlänge,  Rättvik, Mora, Orsa, Sveg, Östersund og Hammardal. Strækningen frem til Sveg var meget ensformig, idet der hovedsageligt kun var nåletræer og birketræer at se på. Der var desuden meget øde, og vi mødte ikke ret mange biler på vejen. Da vi kom op i nærheden af Östersund, var der derimod lidt mere afveksling, idet dette område blev benyttet til skiing (skiområde). Til gengæld var der også mange bjerge, og for første gang så vi også sne i landskabet og på bjergtoppene. Det var faktisk en ret smuk natur at se på. Området fra Östersund og op til Strömsund var rimeligt godt beboet, så der var lidt mere liv.

Vi fandt en  rimelig god campingplads, men lige som i går var her ikke andre campister. Der var nogle hytter, hvor det så ud som om, der boede nogen. Så vi har det helt for os selv. Men vi har fået lys på Campingvognen. Vi slås med lidt problemer, idet noget tyder på, at batteriet ikke bliver ladet op, når vi kører. Så vi havde lys på halv blus i går, men i dag er den helt oppe på fuldt blus, da vi har fået 220 v på vognen. Det er bare  herligt, da alt så fungerer i campingvognen.

Vi har fået pølser og brød til aftensmad. I øjeblikket sidder vi og slapper af med kaffe og en lille Jägermeister. Så vi har det bare herligt. – Vejret er stadig pragtfuldt, selv om det er lidt koldt udenfor. Temperaturen ligger på ca. 5 grader. Klokken er nu 22.15, og alligevel er det stadigt lyst.

Vi har kørt 604 km i dag.

Onsdag 16-5-2001

Efter en god nats søvn på en rolig campingplads er vi nu atter på vejen. Vi kører i dag mod Arvidsjaur. I dag så vi for første gang Elge, oven i købet 2 stykker. Whauw, vi ser ellers ikke mange dyr på vores vej.

Vi kører stadig derudad. Klokken er nu 18.18. Vejene er begyndt at blive elendige, så det går ikke så stærkt, og så har Flemming opdaget, at der stadig er lang vej til Nordkap, så nu skal vi altså bare se at få kørt noget mere. Vi har kørt ruten ad vej 45 via Storuman, Arvidsjaur, Jokkmok, Gällivare (sidstnævnte er målet for i dag).

Vejenes elendighed gjorde, at vi fik nogle kraftige rystelser, hvilket bl.a. medførte at næsehjulet på campingvognen blev ødelagt. Ærgerligt. – Vi har gjort holdt et par steder for dels at spise og dels at få kaffe. Der har ikke været tid til middagslur i dag.

På turen har vi mødt flere rener, som går løse i vejsiden, så man skal se sig lidt for, når man kører. Det var meningen, at vi skulle have set samerhuse i Arvidsjaur, men vi “kom til” at køre forbi. Desuden har vi nok måttet erkende, at der i øjeblikket ikke er meget tid til at tage ind og se på seværdigheder, så vi nyder synet af dem, som vi ser på vejen.

I øvrigt er vejen meget ensformig. Der er kun skove og tundra (hedder det vist nok). Derudover er der selvfølgelig mange sten. Flemming er blevet varm på stenene, idet han synes, at sådan en sten med lav ville være flot i haven. Han har da også været ude for at prøve at finde en til at tage med hjem, men det blev kun til en lille en. – Der er i øvrigt stadig meget sne heroppe. Ligeledes er mange søer stadig tilfrosne. (Flemming har lige set to urhøns/tjur).

Vejret er stadig fint. Det er lidt overskyet, og temperaturen ligger på ca. 9 grader.

Vi fandt en campingplads ved Vittangi, som lå helt nede ved en sø. Her er meget hyggeligt, men også meget ensomt. Der er som sædvanligt kun et par enkelte hytter, der er beboet. Vi har lige fået mad (bøffer, pasta og noget god sovs). Det smagte fint. Der var ikke nogen i receptionen, så vi har bare taget en plads, hvor der også er 220 V.

Kørt 710 km.

Torsdag 17-5-2001

Atter en dag er begyndt. Klokken er nu 8.30, og Flemming ligger endnu og sover (snorker). Men det blev jo også lidt sent, inden vi kom i seng i går, så det er nok lidt forståeligt. Underligt er det også, at det er så lyst udenfor. Vi gik i seng ved 23.30-tiden, og da var det stadig lyst udenfor.

Atter på vejen. Klokken er nu ca. 13.15, og vi er kørt et godt stykke derudad. Ruten indtil nu har været Vitangi, Kuasuando, Kaaresuvanno (Finland), Hetta, Palorjavi. Sidstnævnte sted gjorde vi holdt på en rasteplads for at spise. Der var en tavle, som fortalte, at vi nu var på grænsen af nåleskovens slutning. Da vi igen kørte, kunne vi faktisk se forskel på landskabet. Tidligere var det en blanding af nåletræer, birk og tundra. Nu var der kun birk og tundra. Birketræerne er små  og meget grenet. Mange steder har vi desuden udsigt til bjergtoppene med sne på. Smukt syn.

Fra Finland kørte vi videre ind i Norge til Russenes via Kautokeino, Karasjok og Lakselv. Efterhånden som vi kom længere opad blev vejret dårligere og dårligere. Det begyndte at regne og det blev koldere. Da vi kom til Russenes var temperaturen tæt på 0 grader. Til gengæld var der mere at se på på vejen. Vi kom ind i bjerge, hvor der var snedækkede toppe. Meget smukt at se på.

Vores plan var at finde campingpladsen i Russenes. Det gjorde vi uden de store problemer. Campingpladsen var beliggende direkte ned til fjorden, hvilket betød, at vi havde en fin udsigt, men til gengæld også meget vind. Det var ikke ligefrem den mest moderne plads, men man kunne se, at den varr ved at blive gjort i stand med nye bad og toiletter. Lige som på de andre pladser, så var der ikke mange mennesker, så vi havde det meste for os selv. Dog kom der lidt senere et ældre ægtepar med en langhåret schæferhund.

I morgen vil vi lade campingvognen blive stående på pladsen og kører til Nordkap. Det bliver spændende at se, om der er åbent, og hvordan vejret er. Der var en nordmand, der fortalte os, at der var snevejr.

Fredag 18-5-2001

I dag skulle det så være. Vi skulle endelig nå vores mål, Nordkap. Vi startede fra Russenes camping uden campingvogn mod Nordkap. Vejen derop var meget snoet og gik igennem bjergene, så der var også mange op og nedkørsler. Der var 129 km til Nordkap fra campingpladsen. Turen derop var meget betagende og flot. Det var et meget barskt landskab vi kørte igennem, som udelukkende bestod af klipper. Beplantning var der ikke ret meget af. Der var stadig meget sne at se overalt. Vejret var fint men koldt. Det var lidt overskyet, men vi undgik regnen på vejen derop. Tidligere skulle man sejle for at komme til Magerøy, hvor Nordkap ligger. Men nu er Magerøy forbundet til fastlandet med en 26,8 km lang vej, som bl.a. består af tre tunneler, hvor den ene tunnel er en undervandstunnel under Magerøysundet (212 m under havet). Man skulle betale afgift for at bruge denne tunnel. Da vi kom op til Nordkap-plateauet, skulle vi også have betalt 175 n.kr. hver for at komme ind. Men da vi vist nok var lidt tidlige på den, blev vi blot viftet ind uden at betale.

Vel inde på plateauet steg vi ud af bilen for at gå lidt rundt udenfor og kigge. Whauw, det var en barsk omgang. Det var møjkoldt, og vinden ruskede og blæste. Det var lige før fingrene frøs til is. Men vi fik da set de ting, der var værd at se samt fotograferet og filmet. Derefter gik vi ind i Nordkaphallen. Den var imponerende. Flot bygning, hvor man kunne se forskellige minder fra Nordkap. Derudover var der en meget

Efter filmen var vi oppe og få kaffe og vafler. Derefter tog vi atter hjemad til campingpladsen. På vejen hjem standsede vi ved en same-butik med diverse souvenirs. Jeg ville gerne have købt et gevir, men det lugtede, så det var nok ikke sagen. Flemming købte et til carporten.

Lørdag 19-5-2001

I dag forlod vi Russenes for at begive os hjemad igen. Det var en stille og rolig nat, hvor det dog regnede og blæste lidt. Der var koldt i Russenes, så det var helt rart at have en campingvogn med varme i.

Fra Russenes kørte vi mod Narvik via Alta. Planen var nu, at vi ville følge en del af den norske kyst hjemad. Denne strækning var meget smuk. Vi kørte igennem bjerge, som var sneklædte, langs fjordene. Det var en lang tur ad snoede og bakkede veje med den ene smukke udsigt efter den anden (jeg håber man kan se det på min video). Landskabet bestod næsten udelukkende af sneklædte bjergtoppe med en flot udsigt over fjordene. Vejret var heldigvis med os. Vi fik kun nogle enkelte regndråber, ellers var det tørvejr hele tiden. Solen tittede oven i købet frem ind imellem. – Det tog længere tid at komme frem, og benzinforbruget var nok steget væsentligt. Fra tidligere at have kørt 10-12 km pr. liter, kørte vi nu nok kun 8 km/liter. På vejen gjorde vi holdt i en by, der hed Elvebakken, for at købe benzin (igen) og for at få en kop kaffe. Derudover var vi lige inde og købe lidt ind til aftensmad. I øvrigt er alt meget dyrt i Norge. Vi ville have haft købt en bagekartoffel. Den kostede 12 N.kr.

Derefter kørte vi videre til en campingplads ved navn Lyngenfjord Camping i byen Djupvik, som ligger mellem Alta og Narvik. Vi fik alle tiders placering til campingvognen med udsigt ud over en fjord og bjerge på den anden side. Virkelig flot. Det var vores hensigt, at vi ville blive her de næste par dage, og derefter tage via Narvik til Sverige for derefter at følge samme rute hjem, som vi kom herop ad.

Der var ikke andre campister på pladsen (som sædvanligt). Da vi ankom, blev vi mødt af pladsens ejer, som anviste os et sted at være. Derefter gik Flemming i gang med aftensmaden, som bestod af kylling. – Vi kørte 315 km til Djupvik.

Søndag 20-5-2001

I dag kørte vi ikke, herligt. Vi syntes, at campingpladsen lå så godt, og at der var så storslået en udsigt, at vi besluttede at blive her en dag og nyde stilheden og naturen.

Vi har været ude og gå en tur på et par timer. Vi var nede ved havnen for eventuelt at få fat i nogle laks. Men det lykkedes ikke. Vandet var meget rent i fjorden, og vi kunne se stimer af fisk og masser af søpindsvin. Derefter var vi oppe på den anden side af lejren mod bjergene. Tanken var egentligt at gå op i bjergene, men ved nærmere eftertanke blev vi enige om, at der nok ikke var meget at se på (Flemming gad ikke rigtigt, og jeg var let at overtale). Vi gik tilbage til lejren, og slappede ellers af resten af dagen med en god bog. Vejret var strålende med masser af solskin. På et tidspunkt var det så godt, at vi kunne tage liggestolene frem og sidde udenfor.

Det var virkeligt en pragtfuld udsigt, vi havde fra campingvognen. Vi havde udsigt ud over fjorden, med bjerge liggende på den anden side. Der var endnu masser af sne på bjergene, hvilket gav et meget smukt syn, når solen står ovenover dem.

I dag fik vi bøffer og spaghetti til aftensmad og varme rundstykker til morgenmad.

Mandag 21-5-01

Vi var tidligt oppe (kl. 7.30) og tidligt ude på vejene igen. Flemming var ved at blive rastløs og ville gerne køre igen, hvilket passede mig udmærket. Det var ellers meget rart med en lille slap af dag, hvor vi fik gået tur og læst bøger.

Vi kørte nu ad vejen mod Narvik ned langs Norges kyst. Vejret var nogenlunde. Det var lidt køligt, og det regnede af og til. Det var lidt overskyet, men vi så da solen en gang imellem. Vi kørte i fjeldlandskab med masser af fjelde på hver side af vejen. Man kunne se, at vi atter var på vej sydpå, idet alting nu blev grønnere, men der var stadig sneklædte toppe på fjeldene. – Vi tankede benzin og fik en kop kaffe med pandekager i en lille by, der hed Buktamo.

Flemming så en brushane og to brugshøns på vejen.

Turen gik videre derudad. Vi kørte videre mod Narvik for eventuelt at gøre stop her og se lidt på byen. Men da vi kom til byen fandt vi ud af at den lignede faktisk alle andre byer (og vi ville gerne videre), så vi vendte om og kørte mod den svenske grænse. Vejret var nu blevet værre. Det regnede mere, og det blev koldere (3 grader). Landskabet var meget goldt med masser af grønne sten (lige noget for Flemming). Vi ville prøve at nå Kiruna og eventuelt finde en lejerplads der. Undervejs til Kiruna gjorde vi holdt på en rasteplads, så Flemming kunne få en lille en på øjet.

Da vi kom til Kiruna var vejret efterhånden blevet bedre, men vi fandt ingen campingplads. Efterhånden var benzinmåleren gået mod bunden, så bilen var ved at løbe tør. Heldigvis fandt vi en tank. Dem er der ellers ikke så mange af herude. Derefter gik det videre for at finde en campingplads. Men dem var der heller ikke mange af. Da vi kom til Gällavara så vi et skilt til en plads, hvor vi kørte ned. Men den var lukket. Efter at have talt med nogle flinke mennesker, som sagde at vi bare skulle bruge pladsen, og efter at vi havde konstateret, at der var strøm, besluttede vi at blive. Derefter var det bare at rette vognen til og lave mad. Campingpladsen lå ellers på et fint sted med en lille elv. Alt var lukket, så det var godt, at vi havde vores eget toilet og vask.

Vi kørte 628 km – Campingpladsen lå ved siden af Vasar elven.

Tirsdag 22-5

Da vi stod op (kl. 7) var det 3 grader, men da vi kørte faldt temperaturen til 0 grader (kl. 8). Det sneede lidt, da vi kørte.

I dag skulle vi bare hjemad. Flemming sagde godt nok, at vi havde god tid, hvilket vi da også havde. Fra Gallivare kørte vi ad samme rute tilbage, som vi var kommet, til Strömsund, hvor vi slog campingvognen op på det samme sted som sidst.

Undervejs standsede vi ved en elv for at gå på opdagelse i naturen. Vi gik ind i skoven for at se, om der var noget spændende at se på. Naturen her er helt anderledes end vores egen hjemlige. Jordoverfladen består hovedsageligt af sten, hvorpå de forskellige vækster som mos, lav, svampe, o.s.v. groede. Man kunne næsten ikke se stenene for disse vækster. Derudover så vi masser af ekskrementer fra diverse dyr, men ingen dyr.

Vejen til Stömsund var meget ujævn, især fra Gällivare til Vilhelmina. Dette gjorde, at vi måtte køre stille og roligt, og vejen føltes meget lang. Derudover var naturen meget ensformig, og vi syntes begge, at vi nu havde set nok af den. På vejen så vi en tjurhane, enkelte rensdyr og en enkel elg. Vi mødte til gengæld ikke mange biler på vores vej, før vi nåede ned omkring Vilhelmina. I dag kørte vi 612 km.

Onsdag 23-5-2001

Vi stod op ved 7.30-tiden. Det skulle nu blive dejligt med at skønt varmt bad. Men ak og ve, den varme bruser virkede ikke, så der var ikke andet at gøre, end at gå i gang med etagevaskeriet.

Vi kørte atter af sted. Fra Strömsund kørte vi mod Danmark. Der var nu meget mere at se på, idet der var mere bebyggelse, og man derfor mere fornemmede civilisationen. Det var dejligt atter at få lidt afveksling på vejen. Ligeledes kunne vi se, at klimaet ændrede sig, idet der nu var mere afvekslende bevoksning, og at faunaen var mere grøn.

Vi har set en trane.

Pause i Åsarne, hvor vi fik kaffe, sandwich og wienerbrød. Derefter videre på landevejen igen. Vi kom mere og mere sydpå, hvilket stadig kan ses på væksten. Temperaturen lå på ca. 12 grader, så det var også blevet meget varmere. Herligt. Vi var begge ved at være lidt trætte af at køre.

En lille kaffepause igen syd for Selden, hvor vi også var lidt ude og se og fotografere naturen. Der var en meget flot natur bestående af grantræer og birk. Derudover var der mange sten (meget store) i skovbunden, hvor der voksede alle mulige faunaer. Dette gav et virkeligt smukt spil af farver i skovbunden. Det var nu begyndt at småregne igen, men temperaturen lå oppe på de ca. 12 grader.

I Mora kørte vi desværre forkert. Et øjebliks uopmærksomhed medførte, at vi fortsatte ad E4 i stedet for at dreje af til vej 70 (mod Borlänge). Men det betød ikke noget, da begge veje førte mod Örebro. Til gengæld fik vi nu set noget nyt.

Spiste rødspætter i Vansbro.

Kørte 709 km i dag.

Torsdag 24-5-2001

Dagen i går blev næsten udelukkende brugt til kørsel. Vi kørte rigtigt langt for at nå så tæt på Danmark som muligt. Ved 9-tiden ankom vi til Gustavsvik campingplads ved Örebro. Det var en meget stor campingplads, hvor der oven i købet var mange mennesker. Den havde alle mulige faciliteter, og man kunne fornemme, at det var en rigtig familiecamp. Masser af børn, der larmede. Vi satte vognen op, fik en kop kaffe og slappede derefter af. Vi var begge trætte efter dagens kørsel. Da vi senere gik i seng var det bare ikke særlig let at falde i søvn. Vi var jo ikke vant til al den larm. Børnene og deres forældre larmede, og ved siden af pladsen lå en jernbane, hvor der jævnligt kørte tog. Så der gik nogen tid inden jeg faldt i søvn.

Om morgenen blev jeg vækket ved at Flemming rumsterede rundt. Han sagde at klokken var 8, så jeg skyndte mig ud af sengen, så vi kunne komme hurtigt af sted. Senere ved morgenmaden så jeg på uret og erfarede, at klokken kun var 7.30. Flemming havde åbenbart set forkert på uret, men det var jo også tidligt, og han er vist ikke altid lige frisk om morgenen. Men det resulterede da i, at vi nu kom tidligt af sted, og derfor havde gode muligheder for at nå Danmark i dag. – På vejen hjemad var vi lige inden om og se en udstilling, hvor der endelig var mulighed for at få et billede af en elg.

Vi har nu kørt 394,7 km og er nået frem til Verbum. Lisbeth og Lars bor i Kalhult tæt ved Osby. Deres hus er en gammel skole, som er ombygget til beboelse. Huset er meget gammelt, hvilket man også kan se. Men bortset fra det, var det et dejligt hus med mange muligheder. Også grunden var lækker. Den lå op til skoven, og der var et stykke vej til nærmeste naboer uden dog at være ensomt beliggende.

Vi tog af sted fra L&L ca. kl. 16 og er nu på vej mod Danmark.

Fra L & L til Flemming kørte vi 191,5.