21-9-06. København-Kangerlussuaq

Afrejse fra København om morgenen. Efter små 5 timers rolig og stille flyvning ankom vi til Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) om formiddagen, lokal tid (minus 4 timer i forhold til dansk tid). Rygning var forbudt i flyveren, så efter ankomsten skyndte alle rygerne sig udenfor for at få lidt ”frisk luft”.

Kangerlussuaq er den største af Grønlands to internationale lufthavne for civil trafik. Herfra fordeles trafikken til resten af Vest- og Nordgrønland. Det er ikke en by som sådan, faktisk har Kangerlussuaq lige fået bygdestatus i år 2001 og hører nu under Sisimiut kommune. Her bor permanent ca. 4-500 mennesker, hvoraf de fleste er tilknyttet lufthavnen. Her er et glimrende supermarked, et posthus, en restaurant (på hotellet), samt et par caféterier, et diskotek (“Klubben”) og en bowlingbane og en svømmehal, som man har arvet efter amerikanerne.

Det var amerikanerne, der under Anden Verdenskrig anlagde lufthavnen. Under navnet Bluie West Eight etableredes i 1941-42 en stor flybase for enden af den over 170 km lange Søndre Strømfjord. Flybasen var strategisk vigtig, både under Anden Verdenskrig og Den kolde Krig. Da her var flest, var her stationeret over 1400 mand. Med den øgede teknologiske udvikling mistede basen imidlertid sin militære betydning, og i 1992 forlod amerikanerne stedet og overlod faciliteterne og bygninger til Grønlands Hjemmestyre.

Længe før europæerne kom til Kangerlussuaq var området et yndet opholdsted for inuit. Her var god jagt, og der er udgravet sommerbopladser helt tilbage fra Saqqaq-kulturen for 4000 år siden.

Vi blev indkvarteret på vandrehjemmet Polar Inn, som ejes af Albatros Travel. Bygningerne ligger ca. 100 m fra lufthavnen. Værelserne var forholdsvis simple indrettet med to senge, et skrivebord og et klædeskab. Ingen tv, radio eller tlf. Bad og toilet var på gangen og var fælles med de andre beboere. Selv om det var simpelt indrettet, var det udmærket. Vi skulle jo ikke være der så længe. Efter indkvarteringen blev der holdt et informationsmøde for alle deltagerne (22), hvor der blev givet lidt praktisk information og fortalt om de forskellige aktiviteter, som de kommende dage ville byde på. Meningen var derefter, at der skulle være frokost til os, men den var smuttet. I stedet for fik vi 50 kr. hver til frokost i cafeteriet.

Efter lidt afslapning på en times tid var det derefter tid til første arrangement. Det var en sightseeingtur i og omkring Kangerlussuag. Vi blev kørt rundt i en HT-bus af en chauffør, som boede i byen hele året (vi fik senere at vide, at han var ansat hos Albatros og også fungerede som guide). Meget spændende og interessant rundtur, da han jo kendte meget til byen og dens historie. Bl.a. havde han selv slædehunde, som vi også hilste på på vejen.

Flere steder på vejen så vi efterladenskaber fra amerikanerne. Kangerlussuag har, som nævnt ovenfor, tidligere været base for amerikanerne. Da de rykkede ud, efterlod de alt til grønlænderne. Tilbagetrækningen fra Grønland foregik meget hurtigt, og alt blev efterladt. Det blev bl.a. fortalt, at der et eller andet sted var en bygning, hvor man kunne se, at de var rykket ud, medens de vaskede op. Opvasken var ikke blevet afsluttet. – Vi var også nede i byens havn, hvor der var ved at blive lastet de sidste forsyninger for i år. Næste forsyning ville først ankomme til foråret. Det siger lidt om, hvor barskt her er. Om vinteren kan der blive helt ned til minus 50 grader, hvorved det ikke er muligt for skibe at anløbe havnen.

Om aftenen spiste vi i cafeteriet. Vi fik kalvesteg med gemyse. Vi havde ellers forventet, at maden ville være lidt mere Grønlandsk præget, men det lignede ordinær dansk cafeteria-mad. Det var der vist nok nogen, der var glade for, da de ellers gruede for, at de fik noget serveret, som de ikke kunne lide. – Efter maden gik Martin og jeg en tur uden for byen.

Senere på aftenen var vi ude for at se nordlys. Himmelen var fin klar, så chancen for at opleve nordlyset var stor. Men vi kiggede og kiggede. Der kom intet Nordlys. Til sidst besluttede vi at gå i seng. Jeg troede, at klokken var mange efterhånden. Hvis jeg havde kigget på uret, ville jeg have set, at den kun var ca. 9 Grønlandsk tid. Men jeg så først på uret, da jeg lå i sengen, og så gad jeg ikke stå op igen. Det viste sig senere, at vi nok burde have gjort det, for så havde vi oplevet Nordlyset. Nogle af de andre fra selskabet var blevet oppe og havde set det ved 22-tiden. Bare ærgerligt, men vi får nok en chance til.

22-9-06, Kangerlussuaq, Moskusoksesafari og Gletscheren Russel

Natten forløb stille og roligt. Vi var selvfølgelig vågne et par gange p.gr.a. nye omgivelser og skift af døgnrytmen. Men alt i alt havde jeg ingen problemer med at sove. Martin vækkede mig ca. 6.15 og tilbød at lave kaffe, så vi kunne gå ud og få morgensmøgen. Derefter spiste vi morgenmad og slappede af, indtil vi skulle af sted på dagens ture.

Efter morgenmaden skulle vi på en moskusokse-safaritur på Grønlands storvildt, moskusokserne og rensdyrerne, som færdes i området. Ingen andre steder i landet skulle man kunne se dyrene på så tæt hold i beboet område, og af samme grund valfarter jægere fra hele landet hertil i jagtsæsonen. Det her med safari var nok lidt overdrevet. Mange forventede at se flokke af moskusokser, men det blev hurtigt manet til jorden, idet at vi fik at vide, at vi måske ville få en moskusokse at se. Vi var dog heldige. Efter en lille køretur ud i terrænet fik vi øje på enkelte okser. De var dog meget langt væk. På tilbagevejen var vi lidt heldigere. Der så vi to okser meget tæt på (kan ses i mit billedgalleri).

Moskusoksernes kommer egentligt fra Nord- og Nordøstgrønland, men i 1962 og 1965 satte man forsøgsvist okser ud ved Kangerlussuaq. Livsbetingelserne viste sig at være så idéelle, at de 27 oprindeligt udsatte dyr i dag er blevet til en bestand på over 5000. De fleste af dem holder sig – uvist af hvilken grund – syd for fjorden og elven, og det bedste sted at få et indtryk af de pudsigt udseende dyr er ca. 6 km sydøst for lufthavnen ved det godt 300 meter høje fjeld, Black Ridge, på dansk Ravneklippen. Vi kørte ud til fjeldet, hvorfra der også var en prægtig udsigt over dalen ind mod indlandisen.

For at få lidt mere ud af turen valgte vi at gå hjem ude fra terrænet. Det var en vandretur på ca. 2 timer. På turen fik vi et fint indtryk af landets barskhed, og vi fik set og hørt meget om faunaen. Men det var en lang og trættende tur. Heldigvis blev vi samlet op af nogle af Albatros biler, da vi kom ind til byen. Vel ankommet på vandrehjemmet indtog vi vores frokostpakke. Den var nu ikke noget at prale af. Den bestod af rugbrød med tomat, filet, torskerogn og leverpostej samt et stykke kage.

Efter en mindre pause skulle vi af sted igen på næste tur. Den gik til gletcheren Russel. Køreturen frem og tilbage var en oplevelse i sig selv. Vi kørte i en af Albatros firehjulstrækkere. Vejen var faktisk ikke andet end en grusvej med masser af huller og hop. Så en del af vejen foregik offroad. Meget spændende. – Selve gletscheren lignede meget det som jeg tidligere havde set på Island. Men det var flot alligevel. Mens vi var der kunne vi høre, hvordan det rumlede i gletscheren. Desværre oplevede vi ikke, at den kælvede.

Vi var tilbage igen ved 17-tiden. Trætte og søvnige, så det var lige ind på værelset og lægge sig. Nu havde vi også gået rigtig langt denne dag. – Ved 19-tiden gik vi over og spiste (koteletter). Man kunne virkeligt se, at alle havde haft en hård dag. Folk var godt trætte, hvilket bl.a. kom til udtryk ved, at der ikke blev sagt ret meget under måltidet. Martin og jeg gik tilbage til værelset kl. 21, hvor vi lå og læste lidt, indtil vi ikke kunne holde øjnene åbne mere.

23-9-06. Kangerlussuaq, Tur til Indlandsisen

Atter en ny dag er startet. Vi stod op kl. 6 Grønlandsk tid. Friske og udhvilede – sådan da. Det var lidt svært for os at vænne os til tidsforskellen. Derfor var det rimeligt let for os at stå så tidligt op.

Om formiddagen var vi en tur på indlandsisen. Turen foregik i en firehjulstrukket minibus. Atter en rystetur, hvor især den sidste del af turen op til isen var lidt hårrejsende. Men vi overlevede. Derimod havde bagenden af bussen det ikke så godt. Det viste sig, at den havde fået trykket en trappe, som var placeret i bagenden af bilen, skæv.

På vejen ud til Indlandsisen så vi flere spændende ting. bl.a. verdens nordligste golfbane. Imponerende at de har en golfbane heroppe. Derefter gik turen videre forbi den ca. 400 meter høje kegleformede klippe, Sugar Loaf (Sukkertoppen) og videre langs den lange Sandflugtsdal med den lige så lange smeltevandselv. Da vi kom ud til indlandsisen ved Punkt 660, parkerede vi ved siden af og kunne så selv gå over på den. Vejret var lidt blæsende, så der var meget koldt derude. Det var meget fasinerende at være ude på isen. Der var meget glat, så det var nu ikke så langt, man vovede sig ind på den. Flere faldt/gled på isen, hvilket jeg også selv gjorde. Enkelte vovede sig et stykke ind, men man kunne da også se, at de havde problemer med at komme tilbage til bussen. Der var et par stykker, der havde whisky med. Det siges, at hvis man kommer på isen, skal man skåle i whisky. Den tradition havde vi ikke hørt om.

På tilbagevejen gjorde vi holdt ved et lille vandfald, hvor vi fik kaffe. Også her var der rig mulighed for at få indfanget naturen med fotoapparatet. Det meste fauna heroppe er ikke ret højt, men da vi var næsten tilbage i byen, fik vi vist nogle nåletræer, som man havde plantet for 6 år siden. De var kun vokset ca. 1 meter, så de havde svære betingelser. Når man graver i jorden vil man normalt kun kunne grave 1/2 til 1 meter på grund af, at jorden derunder er frosset til. Det kaldes permafrost. Så det er heller ikke let at bygge huse heroppe.

Om eftermiddagen var vi på museum, hvor vi fik set lidt om byens og Grønlands historie. Interessant at se, men det tændte ikke så meget i mig.

Derimod var det bedre om aftenen. Efter at vi havde spist (laks), skulle vi på Nordlystur. Vi var spændte på om vejret holdt. Kravet var at det skulle være nogenlunde skyfrit, og da vi kunne se, at der kom skyer ind over himmelen, var vi lidt skeptiske. Men vi tog af sted kl. 21 ud til Black Ridges i firehjulstrækker-bussen. Der gik ikke ret lang tid før vi så det første Nordlys. Himmelen var noget overskyet, men alligevel ikke helt dækket med skyer. Snart så vi flere nordlys. Det var virkeligt flot og imponerende at se. Så nu havde jeg oplevet de ting, som jeg kom til Grønland for.

Efter nordlysturen tog vi tilbage til vandrehjemmet. Rene, vores herbosiddende guide, inviterede os på grønlandsk kaffe, som bestod af whisky, kalua, grandmanie, kaffe og flødeskum. Grand manien blev tændt og hældt over de andre sager. Det illustrerede nordlyset. Det smagte helt godt. Bagefter var vi alle godt trætte og alle trængte til en god nats søvn efter endnu en lang og oplevelsesrig dag.

24-9-06. Kangerlussuaq, Vandretur og afslutningsmiddag

Så kom vi frem til vores sidste dag med tur. Dagens tur var til Mount Hassel, også kendt som Køkkenfjeldet fordi alle boligblokken har køkkenvinduer vendte mod skråningen. Det lå nu ikke så langt væk fra hvor vi boede, idet vi bare kunne gå over vejen. Fra vores bosted kunne vi se direkte over på det. Indholdet i turen var at komme op på det, og det skulle vise sig at være en meget anstrengende tur. Mount Hassel strakte sig fra udkanten af den ene ende af byen til udkanten af den anden ende. Og der var højt op til toppen, hvor vi skulle op.

Hovedparten af rejsedeltagerne havde meldt sig til turen. Vi startede med at gå til udkanten af byen. Herfra begyndte  opstigningen af en lille sti. Den første del gik nogenlunde, men det blev sværere og sværere at komme op, jo længere op vi kom. Flere måtte gøre holdt under vejs (inkl. mig selv) for at få vejret, og 6 af deltagerne opgav at komme op. Så det var hårdt. Men det var alle anstrengelserne værd. Sikken en udsigt der var fra toppen af fjeldet. Man kunne se ud over hele området. – Vel oppe kunne vi nu begynde vandringen over fjeldet. Det var nu heller ikke så let. Der var mange bakker, som vi skulle op og ned af. Cirka midtvejs holdt vi en pause for at spise og drikke. En del af deltagerne havde taget deres madpakker med. – Derefter gik det videre hen over fjeldet og ned igen i den modsatte ende af byen. Også nedturen var slem. Nogle sagde, at det var værre end opturen. Da vi endeligt var kommet ned gik turen ad landevejen ind til byen igen. Alt i alt gik vi ca. 15 km og turen tog ca. 4½ time. Så vi var godt trætte, da vi endeligt kom tilbage til vandrehjemmet. Martin og jeg spiste vores madpakker, da vi kom hjem. Derefter gik turen lige ind på værelset, hvor det var godt med en time på langs.

Om eftermiddagen var der arrangeret en tur til en fossilslette. Det valgte vi at springe over. Der var kun tre af de andre rejsedeltagere, der tog med. Så de var nok også trætte i benene.

Om aftenen blev der serveret afskedsmiddag i restauranten. Menuen bestod af moskusoksefillet. Det var rigtig lækkert. Det smagte lidt hen af almindelig oksefilet. Efter at have spist gik vi ovenpå i baren sammen med nogle af de andre fra selskabet. Det endte med at vi ”ældre” gik tidligt og de unge blev, indtil baren lukkede kl. 24. De havde det vist vældig sjovt sammen. Jeg hørte da Martin kom hjem, og på et tidspunkt var han ved at kravle ned i min seng. Så han var vist ikke helt ædru. Nogle af de andre havde det heller ikke for godt dagen efter.

25-9-06. Kangerlussuaq-København

Så var det atter tid til at vende snuden hjemad. Det meste af denne dag gik med hjemrejsen. Vi startede ved 9-tiden fra Kangerlussauq og var hjemme i Nordsjælland ved 22-tiden om aftenen. Forklaringen på den lange tid er forskellen på den grønlandske og den danske tidszone.

Sådan boede vi på Polar Inn

”Polar Inn” er Kangerlussuaqs nyeste vandrehjem, indrettet sommeren 2006. Vandrehjemmet er beliggende blot 100 meter fra lufthavnskomplekset, tæt på indkøbsmuligheder og hotellet. Bag vandrehjemmet rejser det stejle Køkkenfjeld også kendt som Mt. Hassel sig. Vandrehjemmet er indrettet med 13 dobbeltværelser med bad og toiletter på gangen. Værelserne er rummelige og smagfuldt indrettet med to separate senge. Der er desuden en lille butik med souvenir og et spise- og opholdsrum, hvor morgenmaden serveres. Til frokost leveres madpakker, og om aftenen samles gruppen til middag i hotellets cafeteria. Polar Inn er et hyggeligt sted og er særdeles velegnet til rejsegrupper, der således kan bo samlet.