Artikel fra BT – Lørdag den 13. oktober 1962

Pragtfulde timer på fodboldbanen har hjulpet os over, at vi er kommet på ”et hjem”.

Der er blevet sagt mange store ord om idrætten som en vægtig faktor i ungdommens opdragelse. Ligesom uheldige omstændigheder har været skyld i det modsatte, men heldigvis drukner få negative tilfælde
i antallet af positive. Følgende historie fortæller, hvilken betydning idrætten kan have. Den er yderligere et blåt stempel, i dette tilfælde for fodboldspillet.

Fodbold spiller en dominerende rolle i drengenes liv på Det kgl. Opfostringshus (Carl Aage Præsts gamle skole) i Hellebæk i Nordsjælland. Ligesom den på afgørende måde går ind i de metoder, man bruger for at give drengene en tryg og rolig barndom. De er ikke kommet til skolen, fordi de er vanskelige, men fordi de af den ene eller anden grund ikke kan få den rigtige opdragelse i deres hjem. Det kan være af økonomiske årsager, på grund af splid og lignende – samfundet vil prøve at give dem en sund og afbalanceret opvækst under rolige og fornuftige forhold.

Elleve af skolens drenge danner et meget stærkt hold i SBU’s turnering for junior B-hold, kreds 63. Turneringen er færdigspillet med DKO, Hellebæk, som en sikker vinder med så flot en målscore som 99 mod 1. Nu skal DKO-drengene kæmpe om sjællandsmesterskabet, og det er selvfølgelig øjeblikkets samtaleemne på skolen.

– Det er med oprigtig glæde, vi konstaterer drengenes succes; den giver fremtidsperspektiver, siger gymnastiklærer Knud Aage Petersen, der er holdets leder og træner. Der er et ubrydeligt sammenhold og kammeratskab mellem de elleve gutter, og deres succes smitter af på alle de andre elever, som ser op til holdet og prøver at efterligne det.

Netop kammeratskab og sammenhold er en af vore vigtigste opgaver at indpode drengene. For manges vedkommende er de kommet her netop for at møde disse egenskaber, som deres hjem måske ikke har kunnet vise dem.

Derfor er det klart, at vi i opdragelsen tillægger fodboldspillet meget stor værdi og på dette punkt giver efter for næsten alle de ønsker, drengene har. Vi har daglig en time med praktisk arbejde, hvor drengene gør rent, vasker op og i det hele taget gør orden på hjemmet, men ønsker de at spille fodboldkamp – for eksempel sovesal mod sovesal – ja, så kan de slippe for praktisk arbejde. Netop fordi vi har øjnene åbne for betydningen af, at drengene gennem fodbold lærer at kende værdien af kammeratskab og sammenhold….

– Vi glæder os til hver eneste gang, vi skal træne fodbold; det er vort halve liv og får det hele til at gå meget lettere, fortæller en af spillerne, Leif fra Københaavn, som går i realklassen. Det er selvfølgelig ikke mindst sjov nu, da vi klarer os så godt, men lige fra den dag for fem år siden, da vi kom hertil, har vi haft pragtfulde timer på fodboldbanen, som har hjulpet os over, at vi er kommet på ”et hjem”.

B. T. har uddelt en ekstra »Ugens Fodbold«.

Selvfølgelig er der mange andre fritidsbeskæftigelser på DKO, men det er først og fremmest fodbold, vi har været glade for og i pligt-timerne set frem til …

Det er en solstråle-historie, når det går drenge som DKO-gutterne godt, og det må glæde enhver idrætsleder at konstatere, hvilken betydning der tillægges sporten både af lærerne og drengene. Ganske ekstraordinært har B.T. til disse drenge uddelt en ekstra »Ugens fodbold« – vi syntes, de fortjente den, og det vakte da også stor jubel, da den i går blev overrakt.

– Åh, hr. Petersen, må vi ikke spille med den, når vi skal møde Fredensborg, råbte drengene, da vi overrakte bolden. Kampen mod Fredensborg finder sted i eftermiddag på Hellebæk stadion og er en ottendedelsfinale i kampen om sjællandsmesterskabet.

Drengene er allerede nået langt, og det har givet de øvrige elever så meget blod på tanden, at DKO næste turnering stiller med to hold i SBU’s turneringer. Muligvis bliver det til tre hold, for interessen for fodbold er altdominerende … en ting, opfostringshuset tager til indtægt og i stor udstrækning lægger opdragelsen til rette efter.

paa-