I september 2019 var jeg på en 3 dages tur til Gdansk med Ældresagen, Helsinge. Første dag var lidt mislykket. Vi skulle se et museum i Karlskrona, men det var lukket. Der var meget søgang i Østersøen, hvilket betød ca. 4 timers forsinkelse ved afsejling fra Karlskrona til Gdynia. Så vi fik sen aftensmad og kom sent i seng. En lang dag da vi allerede var kørt fra Helsinge ved 6-tiden. – Men heldigvis var de 2 efterfølgende dage fantastiske. Vi fik en god tur rundt i Gdansk med mange gode indtryk og oplevelser af byen. Tredje dagen var vi i Åhus og i Kristianstad, hvor vi så nogle imponerende kirker. Samlet set, synes jeg, at det var en god og oplevelsesrig tur.

Jeg har lavet et diasshow og en video, som du kan se nedenfor.

Klik her for at se et diasshow fra turen

Klik her for at se en video fra turen