Vores klasse – Skrevet af Anders Møller Nielsen 81/1958-63

Da jeg i 1958 som ll-årig begyndte mine år på Det kongelige Opfostringshus i Hellebæk, blev vi 15 elever, som de næste 5 år skulle gå i klasse sammen, stillet op på palæets imponerende stentrappe til fotografering. Det billede har jeg endnu. Det var så begyndelsen til mange gode minder. Skolen havde på det tidspunkt ligget 5 år i Hellebæk efter udflytningen fra Randersgade i København, og for mig, som korn fra Bogø Kostskole, som var totalt nedslidt og nødtørftigt vedligeholdt, virkede Hellebækgård som et slot, hvad det jo egentligt også er. Møbler og gardiner i hovedbygningen var som nyindkøbte endnu, og uden spor af brug. Alt var velholdt efter den store istandsættelse i 1952 under arkitekt Rafn. Der var tæpper på gulvene i den fine opholdsstue og litografier på væggene.

Der var et lille bibliotek med diverse håndbøger og opslagsværker, og der var daglig en Berlingske Tidende og et Frederiksborg Amts Avis til behagelig afbenyttelse, og en radio, som der kunne lyttes til i radiostuen. Der hørtes radioavis om morgenen i de store klasser om morgenen inden havregrøden blev serveret med varm the bagefter.

Skolens område var rimeligt stort, der var nok at vedligeholde og ordne, og det blev vi drenge så sat til efter middagsmåltidet, med jobs som græsslåning, papiropsamling, lugning og rivning af havegange og skoleplads, skolefejning og opvask, dog på maskine. Der kunne også være jobs som gravning af en rende til et el­kabel, som skulle levere strøm til køkkenets nye komfurer, så man kunne skrotte de gamle, som blev opvarmet med håndflækket brænde fra sydfløjen, hvor vi med nogle små og sløve økser fik brændet flækket.

For andre var der skopudsning om aftenen af samtlige sko, som alle var som Fords første biler: kun i sort, eller man kunne være heldig at skulle besørge klokkeringningen, der angav spisetiderne. Ringningen blev foretaget med 50 slag med en pause efter og så 3 afsluttende slag. Den tjans havde 79 Sakker det sidste år i 1963. Selv havde jeg som den første tjans at samle sten på den nyanlagte fodboldbane oppe i skoven. Senere fik jeg fast arbejde med at luge og rive omkring skolepladsen sammen med min bror Morten 70 Orm. Det sidste år var jeg den der overvågede at skolerengøringen var i orden, og jeg gik ærinder for forstander Nelsson til de lokale handlende, hvor jeg ofte havde store summer med til udbetaling. De var dog udstedt i checks, som Nelsson ikke underskrev selv, men brugte et gummistempel, som han havde fået fremstillet af sin underskrift. Dette stempel opbevarede han i pengeskabet. Mange år senere dukkede denne underskrift op, men det var på hans gravsten, som nu står på Hellebæk gamle kirkegård i det nordvestre hjørne mod skoven. Det er kun få år siden han fik følgeskab af sin hustru, der døde højt oppe i alderen.

Opfostringshuset havde i 1958 ikke faglokaler til sløjd og gymnastik, så der måtte vi i samlet trop drage til Hellebæk skole som lå ca. 500 meter fra vores skole. I frikvartererne kunne man tydeligt høre de 2-300 elever som legede i skolegården. Ved Skorpeskolen var der ikke det spektakel: Frikvartererne var fredelige og uden skrig og skrål; men vi var jo også ældre.

Foruden skolefløjen med de 5 klasseværelser, var der også Strandhuset: Det var et forhenværende  sommerpensionat, som både havde heddet Villa Carlo og Strandhotellet. I den bygning foregik alt hvad man i dag ville kalde “det kreative”, hvor der foregik alt det, som man ikke skulle læse lektier til.

Her var faglokalerne til Tegning og Musik / Sang. I tegnelokalerne huserede den godmodige Alex Willadsen, som også var korrespondent ved nogle aviser. Her fik vi lov til at udfolde os med Filia-farver og papir. En overgang var det sagen at dyppe papiret i en bakke terpentin, og male næsten som en rigtig kunstmaler. Herfra blev vi sendt ud i omegnen for at forevige det nordsjællandske landskab.

I musikrummet holdt Preben Kongsbo til. Han var tillige organist i Humlebæk, men spillede af og til også til begravelser i Hellebæk Kirke, hvor han ligeledes stod for musikken ved klassens konfirmation. I musikrummet foregik sangtimerne, som i de store klasser kunne udvikle sig til foredrag med tilhørende eksempler på grammofon. Her fik vi den første blokfløjteundervisning:

Det var noget man frivilligt kunne melde sig til, men som jeg husker det, så var det de fleste af os i klassen som var med på holdet. Så stod vi på sovesalen (Det gamle Schimmelmannske kapel), og fik sjove lyde ud af fløjterne. Det lykkedes efterhånden at finde melodien, og allerede i 2. Mellem kunne vi være med til sammenspil, hvor der både var Alt- Tenor og Bas fløjter med. Hvis det gik rigtigt højt til, tog Kongsbo sin cello frem og spillede med. Her øvede vi også korværker til julespil, skolekomedier og årsafslutningeme. Det smukkeste jeg var med til var “I østen stiger solen op” med melodi af N.W.Gade.

Der stod et opretstående klaver af ældre dato, som næsten ikke blev brugt. På det satte vi tegnestifter på
hammerhovederne og spillede forstemt klaver i Jazz-stil. Især spillede vi den fænomenale “Tossemarsch”, hvor 3 mand høj kunne traktere tangenterne på samme tid. Senere mange år efter udkom den på plade med Ross Conway under titlen “Lesson one” !!!

Nede i kælderen på Strandhuset var der også lokaler:

Der var hobbyrum som i vinterhalvåret blev benyttet til fabrikation af julegaver til vores forældre. Vi lavede blandt andet lampeskærme af plastbånd i alle farver (de er nu Kult i genbrugsbutikkerne), skafter til bestik, smykker og peddigrørsflet m.m. , alt sammen skaffet hjem fra Panduro Hobby. Der befandt sig også en drejebænk i et tilstødende lokale, hvor der samtidig blev eksperimenteret med emaljesmykker. Et sted i dette hus, hvor jeg kom til at tilbringe megen tid, var i et kælderlokale som indeholdt skolebladet SKORPENs redaktionslokale. Det lyder jo af meget, og var i det væsentligste bare møbleret med 2 gamle skriveborde, 2 skrivemaskiner (1 af mærket ADLER) og en tryksværteduplikator af mærket REX ROTARY. Desuden diverse stole, og en reol med en bunke fine rene A4­papirer, som i de rigtige hænder kunne frembringe uanede meddelelser og artikler.

I begyndelsen var bladet primitivt udført: Det var i fuldt A4-format og de stencils vi havde til rådighed var næsten umulige at tegne noget ordentligt på, så billedsiden var meget mangelfuld. En fra redaktionen fik den gode ide’ at få de lokale leverandører til skolen til at annoncere i bladet. Det turde de selvfølgelig ikke sige nej til! – Skolen var jo en af byens største kunder hos diverse handelsdrivende. Indtægterne begyndte fast at komme ind i kassen, og det medførte at vi pludselig havde midler til at gøre bladet bedre med.

Inde i Helsingør lå Bruhns Bureau oppe på 1. Sal i en baggård over Møllers Konditori. Her var indehaveren os behjælpelig med at få lavet flotte overskrifter og billeder på Elektron-stencils, så vi i egne øjne blev helt professionelle. Det var jo et stort teknisk fremskridt vi havde præsteret, og bladet blev flottere og bedre med tiden. Vi fik også en masse af de gamle elever som abonnenter, så oplaget efterhånden svulmede op til 250 stk. ! – Vi sendte endog hver gang vi udkom 2 eksemplarer til Rigsarkivet, så der må de jo være endnu et sted.

I Strandhuset var der en 2.sal. Der boede 2 – 3 stuepiger på deres små kamre oppe under taget. Disse var de søde væsener, som hjalp til i det daglige i køkken og anretterværelse, og som gjorde rent i hovedbygningen når vi drenge var i skolebygningen om formiddagen. De var ligeledes behjælpelige i det lille vaskeri, som lå i Strandhusets kælder. Hertil transporterede pigerne vores nummermærkede vasketøj på en lille trækvogn. Det var strengt forbudt at bevæge sig op ad trapperne til stuepigerne: Hvis man blev antruffet på 2.-salen, var det hjemsendelsesgrund, blev der sagt.

Badning i Øresund foregik også fra Strandhuset. Vi klædte os om i hobbylokalet, og så havde vi fortrinlige badeforhold med sandrevler og en hjemmelavet tømmerflåde af tomme olietromler og lidt brædder.

Der foregik faktisk meget på skolen i de år jeg var der.

Der blev arrangeret ture til Helsingør og Sverige, de interesserede kunne komme til koncerter og teaterforestillinger f.eks. på hotel Marienlyst. En dag syntes forstander Nelsson at vi skulle se “Flemming på Kostskole” i biografen, så han hyrede en LB-bus, og så drog alle elever til Helsingør.

Hvert år arrangerede de ældste elever et terrænløb i Teglstrup Hegn, og der var fodboldturneringer, hvor det et år lykkedes at vinde Sjællandsmesterskabet i Junior­fodbold! Der var Five-a-side turneringer, bordtennisturneringer, krabbebold i gymnastiksalen, årlig tegneudstilling og til jul uddeling af Narregaver til lærerne og personalet. Desuden blev der lejlighedsvis arrangeret besøg af diverse berømtheder, som optrådte, f.eks. Freddy Albeck, bassanger, kapelmester Otto Francker, som blev kendt med “Dansevise” og vandt Melodi Grand Prix. Der var besøg af skuespiller Elith Foss, som gav monologer m.m. og en taskenspiller husker jeg, som kunne regne store tal og udpege tings ejermænd med bind for øjnene! (der var vist hjælp fra den gode forstander). Disse forestillinger foregik i den store sal, hvor vi til daglig spiste. Her foregik også afslutningskoncerterne for musik-eleverne.

Det var 5 gode år med godt kammeratskab og gode minder.

Anders Møller Nielsen Røde Orm. 81/63