Kort med vores rute
I 2005 var min bror og jeg på en tur Island rundt. Da vi ønskede at køre selv, valgte vi en tur med Smyril Line, som inkluderede en beskrivelse (skriftlig guide) af, hvilken vej vi kunne køre samt hvilke seværdigheder vi kunne se. Derudover bookede de hoteller til os. Rejsen frem og tilbage foregik med færgen Norröna via Bergen/Norge, Lerwick/Shetlandsøerne og Thorshavn/Færøerne.
Det var alle tiders at rejse på denne måde. For det første var vi stort set uafhængige af andre. Det eneste, som vi skulle nå hver dag, var at komme frem til vores hotel. For det andet var der i guiden beskrevet nøjagtige ruter med angivelse af vejnumre til diverse ting, der var værd at se på. Dette betød bl.a., at vi havde lettere ved at finde disse, og at vi derfor fik noget ud af turen, selv om vi kørte på egen hånd.
Jeg har lavet et diasshow og en video fra turen, som du kan se ved at klikke på følgende links:
Klik her for at se et diasshow fra turen
Klik her for at se en video fra turen
DAGBOG
Dagbog for tur til Island 2005-05-15
14-5-05. Start på turen
Tog afsted fra Helsinge om morgenen kl. 5.30 for at hente Flemming i Tåstrup. Vi kørte herfra kl. 6.30. Målet var at tage færgen fra Sjællands Odde til Århus. Vi nåede færgen og turen over Kattegat forløb fint. Fra Århus gik det videre mod Hanstholm. Da der ikke var nogen motorvej op til Hanstholm skulle vi kører på alm. Veje. Vi regnede dog med at der var tid nok. Men vi havde ikke regnet med langsom trafik i form af biler med anhængere, så på et tidspunkt var vi lidt nervøse for ikke at kunne nå frem til tiden. Alt forløb dog fint, og vi nåede frem. Efter at have checket ind ved færgen, kom vi vel ombord. Så nu var vi klar til den store rejse.
Ca. kl. 14 afgik færgen med kurs mod Bergen, Norge. Så nu skulle vi bare have tiden til at gå de næste par døgn om bord på skibet. Vi havde fået rådighed over en 3 mands kahyt. Den 3. seng sad oppe på væggen, så det betød ikke at der var mere rumplads. Men det gik alligevel. Vi havde en kahyt med eget bad/toilet, skabe, senge og et TV. Det var udmærket. På TV’et havde vi adgang til de danske TV2 og DR1 plus diverse udenlandske kanaler. Så hvis vi kedede os, kunne vi jo bare se TV.
Om aftenen var vi nede og spise Buffet. Man skulle bestille bordplads i forvejen, hvilket foregik fra kl. 17. Vi troppede pænt op kl. 17 for at bestille, men fik at vide, at vi var for tidlige på – lokaltid på færgen var Færøsk tid (16.00). – Selve Buffet’e var fin. Der var et større udvalg af forskellige retter, og især efterretterne var fine, så maverne blev godt fyldt op efter 2 timer ved bordet.
Resten af tiden gik med at sondere skibet, sove lidt og se lidt TV. Der var jo ikke det helt store at lave. Vejret var fint – lidt koldt, men solen skinnede og man kunne godt være udendørs. Der var ikke ret meget vind, så skibet gyngede faktisk ikke. Det var i hvert fald ikke nødvendigt med søsygepiller.
15-5-05. Sejltur – Norröna – Bergen / Lerwick
Efter en god nats søvn med lidt snorken og stønnen fra Flemming, var vi oppe ca. 7. Ca. kl. 04 om morgenen var vi lige en tur inde i Bergen, Norge. Det oplevede vi dog ikke meget af. Jeg var dog oppe , da vi sejlede fra Bergen, for at kigge på Norges klippekyst.
Senere på dagen kom vi til Shetlandsøerne. Heller ikke her var vi i land. Men vi havde en fin udsigt fra skibet. Shetlandsøerne virkede golde og barske udefra. Øerne består udelukkende af klipper, så der var ikke ret meget vækst på øerne. – Vi lagde til i byen Lervik ca. kl. 16.00 og sejlede igen ca. kl. 17. Jeg fik taget en del billeder og video af byen, som giver et meget godt indtryk af barskheden.
Senere på aftenen var vi atter nede og spise buffet. Egentligt havde jeg nu ikke rigtigt lyst til maden. Sulten var ikke lige frem stor, da vi jo ikke havde lavet de store udfoldelser i løbet af dagen. Men maden smagte nu meget godt alligevel – især desserterne.
Efter maden gik vi i kahytten. Det var så småt begyndt at blæse op udenfor, og skibet begyndte at gynge ret voldsomt. Dette fortsatte i løbet af natten, hvor jeg flere gange blev vækket af larmen fra skibet, når det skvulpede i vandet. Ligeledes var det også en gang imellem lidt svært at finde ud af, hvordan jeg skulle ligge, for at undgå at blive vugget.
16-5-05. Færøerne
I dag skulle vi sejle til Færøerne, hvor vi også havde mulighed for at komme i land. I Hanstholm havde vi booket at få bilen med i land på Færøerne. Vi ville ankomme til Færøerne kl. 06.00 (Færøesk tid). Vi stod derfor tidligt op for at være klar med bilen. Men det kunne vi nu godt have sparet os, Da dækket under det dæk, som vores bil stod på, først skulle tømmes. Resultatet blev, at vi først kom i land ved 7-tiden. Men egentligt ville det nok have været bedre, hvis vi havde ladet bilen blive ombord. Vores mål var at komme højt op i landet, så vi kunne tage nogle billeder af Thorshavn. Vi kørte lidt frem og tilbage og fandt da også tilsidst et plateua med en fin udsigt. Billederne blev taget og vi tog atter ned i byen. Her parkerede vi bilen, hvorefter vi gik en tur rundt i byen.. Der var ikke meget liv, da det jo var helligdag (Pinse) og da vi samtidigt var ret tidligt på den. Men vi så da nogle af de specielle bygninger og lidt gader. Derefter ville Flemming op på båden. Det var koldt og blæsende (og ikke særligt spændende). Flemming gik op på båden, medens jeg blev ved bilen for at køre den om bord. Da der stadig var en times tid, gik jeg lige over og kiggede lidt på nogle gamle fæstningsværker. Derefter satte jeg mig i kø og ventede på at komme ombord. – Medens jeg sad og ventede, blev Flemming involveret i en brandøvelse på skibet, hvor han skulle have redningsvest på.
Kl. 12.00 sejlede vi ud fra Thorshavn, og nu gik sejlturen mod Island. Det var stadig meget blæsende, og skibet gyngede meget. – Om aftenen var vi nede og spise dagens ret – kyllng. Både Flemming er snart trætte af at sejle. Efterhånden er der ikke så meget at se på mere, så nu må det snart være tid til at komme til Island.
17-5-05 – Island 1. dag
Endelig kom vi til Island. Vi ankom til Seidisfjordur kl. 10, hvorefter vi kørte i land. Herfra begyndte vi så at følge rutebeskrivelsen, som vi havde fået udleveret fra Smyril Line. Men det gik vist nok helt galt lige fra starten. I stedet for at køre ad vej 92, kørte vi ad en anden vej, som næsten udelukkende bestod af grusvej. Det var noget af en tur, men vi fandt da frem til vores rute igen. Da vi kom til landsbyen Stödvarfjördur skulle vi lige se på Petra’s Stone Collection. Vi kiggede lige lidt på det udefra, og fandt hurtigt ud af, at vi ikke ville betale penge for at gå derind. Det lignede mest af alt et kolonihavehus fyldt med sjove sten. Herfra kørte vi videre ad ruten.
Næste mål var et vandfald ved Breiddalsvik. Vi fandt vejen og skulle nu blot lidt ind i landet for at komme til vandfaldet. Men også her gik det galt. Vandfaldet var ikke så stort, så vi kom til at køre forbi. I stedet for havnede vi højt oppe i bjergene. Vejene derop var det rene grus. Der var mange stejle bakker, og de snoede ret voldsomt. Samtidigt var der langt ned. Så det var en lidt nervepirrende tur. Da vi konstaterede, at vi vist var kørt forkert, vendte vi om. Atter ned ad de grusede, snoede og stejle veje. På vejen tilbage fandt vi vandfaldet, og det var da meget pænt ;-).
Fra vandfaldet kørte vi atter videre mod vores bestemmelsessted for natten. Det var Fosshotel Vatnajökull. Det var en lang tur med bjerge på den ene side og fjordene på den anden side. Meget flot at se. Mange steder var der stadig sne på bjergene. Vi kom også igennem en del lavland, hvor der var bebyggelser. Selv om turen var lang blev vi alligevel overrasket, da vi lige pludseligt var i nærheden af Höfn (vores hotel lå i nærheden), som er en større landsby. Ifølge Flemming skulle der være langt endnu, men han havde vist set lidt forkert igen. Generelt må man nok sige, at han vist har lidt problemer med at kigge på et kort. Det bliver spændende at se, hvordan det går på resten af turen.
Vi var på hotellet ca. kl. 17, Islandsk tid. Tiden er forskudt med -2 timer i forhold til DK. Vi fik først anvist et dobbeltværelse med én dobbeltseng og én dyne. Heldigvis var de så flinke på hotellet, at de anviste os et andet værelse med en dobbeltseng og en enkelt seng, så nu kan vi sove hver for sig. Vi spiste Stenbider og til dessert fir vi indbagte æblestykker. Hertil fik vi et glas af husets vin. Pris: 330 kr. pro persona. Det er skrevet rigtigt. Vi var også ved at falde ned af stolen. Især når man får præsenteret regningen i Islanske kroner, 6600 kr. – Der er åbenbart meget dyrt heroppe. Godt vi har vores Visa-kort ;-).
18-5-05 – Island 2. dag
Atter en lang dag med mange spændende indtryk. Vi har mødt et andet par, som vi aftalte at køre sammen med (Jane og Per). Det var nu meget rart. Så havde vi også andre at snakke med på vejen. I dag var vi ude at se på glethere. Island er jo berømt for en af verdens største snebjerge. Fra denne udrinder bl. Vatnajökull gletcheren, som er Islands største. Denne var vi ude og kigge på. Et flot syn, som også fremgår af de mange billeder, som jeg tog. Man kunne komme ud og sejle mellem isbjergene, men da der var lang ventetid til afgangen, fravalgte vi dette. Vi brugte en del tid på at beundre istoppene fra gletcheren. – Herfra tog vi videre over til en anden gletcher, hvor vi havde mulighed for at gå helt ud til gletcheren og røre ved den. Flemming og Per var lige ude og klatre lidt for at røre den. Flemming havde lidt problemer med at komme både op og ned.
Derefter kørte vi videre til næste seværdighed, som var vandfaldet Svartifoss. For at komme ud til vandfaldet, skulle vi gå 2,5 km. Og det var sørme langt. Især da det gik op ad bakke hele vejen. Per gik forest i raskt tempo, og vi andre fulgte trop. På vejen op så vi et par andre vandfald. Endelig fremme ved Svartifoss kunne vi konstaterer, at det da var meget flot. Men der var nu ikke meget vand i faldet. Det var lige før, at der var mere vand i de vandfald, som vi mødte på vejen derop. Men alligevel var det en flot natur, som vi kom igennem, og så fik vi jo også lige lidt motion.
Klokken var nu efterhånden ved at være mange, så vi besluttede at køre direkte mod Vik, hvor vi skulle overnatte. Så vi kørte med fuld fart derudad og nød samtidigt udsigten fra bilen. Meget af landskabet var nu meget fladt og bestod hovedsageligt af sandsletter og lavaområder. Lavaområderne bevirkede, at det støvede temmelig meget på vejen. Det var især generende, når jeg kørte efter Per, som ofte kørte omkring 120 km/timen. Men det var imponerende at se landskabet. Meget af det mindede en del om det, som vi så i Nordsverige.
Vel fremme ved Vik, hvor vi skulle overnatte, tog vi lige et lille kik på byen. Bl.a. var vi inde i en forretning med fabriksudsalg af uldvarer og anden souvenirs. Her fik jeg lige købt mit lille krus. Herfra tog vi tilbage til hotellet for at blive indlogeret. Værelset her er rimeligt hyggeligt, og vi har fået hver vores seng ;-). Hotellet annoncerede med Hotspot, så jeg gik selvfølgelig på jagt med det samme, således at jeg kunne komme på MSN og snakke med Camilla. Desværre lykkedes det ikke rigtigt med den trådløse. I stedet for fik jeg lov til at låne en direkte forbindelse, hvorved vi kunne komme til at snakke. Så hun fik lige en lille orientering, som hun så kunne bringe videre til Sina.
Som nævnt har vi fået et hyggeligt værelse. Efter at have beset værelset og snakket lidt Internet med Camilla, gik vi ind og spiste. Vi fik lammesteg og is samt en god flaske rødvin. Atter måtte vi punge ud med en sum. Tilsammen kostede det 8.000 Islandske kroner, hvilket svarer til ca. 800 dkr. – dyrt igen. Det tyder efterhånden på, at hovedparten af vores udgifter går til mad. Men til gengæld fik vi ikke noget at spise hele dagen andet ind Sinas lækre sandkage. Godt vi havde den med. – Maden smagte fint og vi blev mætte. – I øvrigt blev Flemming morfar i dag. Susanne fødte en pige, som skal hedde Lærke.
19-5-05 – Island 3. dag
Også i dag var en spændende tur med mange oplevelser. Vi skulle først ud og se søpapegøjer. Men det var en lidt flad fornemmelse, for da vi kom derud, var der lukket p.gr.a. at fuglene lå på æg. Nå, videre gik det, vi fik nok set nogen et andet sted. – Det skal lige fortælles, at vi kunne have kørt ned til en sort strand, men det gad vi ikke. Der var meget andet, som vi skulle nå. Imidlertid var der nogle andre fra turen, som havde været dernede. De fortalte senere, at de dernede havde set masser af søpapegøjer.
Vi kørte nu videre til næste seværdighed, som var et af mange vandfald kaldet Skogafoss. Det er 60 m højt. Flot syn. Fra vandfaldet kørte vi ned i byen Skoga, hvor der lå et museum. Vi gik lidt rundt og så på gamle huse og andre gamle ting – ganske gratis. Dog kom der pludselig en ældre mand og sagde at vi skulle betale, og det var jo egentligt meget rimelig. Vi betalte, og derefter gik vi ind i bygningen. Herinde kom manden hen til os igen, og begyndte at fortælle om alle tingene og deres historier. Meget spændende. Vi gik rundt med ham en times tid, hvor han bare underholdt os med Islands historie. Han viste os også nogle instrumenter, som han spillede på samtidigt med at han sang for os. Men på et tidspunkt blev vi nødt til at standse ham for vi skulle videre på turen.
Fra Skoga kørte vi til et nyt vandfald, som hed Seljalandsfoss. Det specielle ved dette vandfald er at man kan gå om bag ved det. Også dette var et smukt syn. Efter at have fotograferet skyndte vi os dog videre.
Det næste sted vi kom til var Geysir, det berømte område med varme kilder. Der var megen bobleri her, og der blev spyttet kogende vand op i luften fra huller i jorden. Meget imponerende at se. Vi blev her et stykke tid, for at få nogle billeder af kilderne, når de sprang. Det var nemlig ikke hele tiden, de gjorde dette. Der gik ca. 5 min. imellem hvert spring. Efter at fået mættet vores indtryk, gik vi over i cafeteriet og spiste bøf og pommefrites.
Atter gik det videre til et nyt vandfald, som hedder Gullfoss. Dette er nok Island mest berømte vandfald, og det var da også noget mere imponerende at se på, end de forrige.
Fra Gullfoss kørte vi til et eksplosionskrater, der stammer fra et vulkansk udbrud. Der var nu ikke andet at se, end et stort hul i jorden, hvori der var vand, så vi kørte atter videre. Målet var nu Pingvellir, hvor det gamle parlament blev grundlagt i år 930 og bevaret til slutningen af det 18 århundrede. Der var ingen bygninger at se, da man mødtes i åben luft. Men området var meget spændende at se på, da det er geologisk interessant område med en masse sprækker i jorden. Området i selv var også flot at se på.
Klokken var efterhånden blevet 18.00, Islandsk tid, så nu var det vist på tide at finde vores hotel i Selfoss. Det lykkedes også uden de store problemer. Vel ankommet blev vi indlogeret i et rigtigt hyggeligt værelse med al mulig luksus (inkl. badekar til Flemming). Der var Internet, men det virkede ikke. Ligeledes virkede telefonen heller ikke. Jeg ville have ringet hjem og forsøgte at få en forbindelse uden held. Det viste sig at vores tlf. skulle åbnes fra receptionen. Det ville receptionisten gøre, men det virkede ikke alligevel. Så efterhånden var klokken blevet mange, og det var for sent at ringe – og så opgav jeg.
I aften fik vi svampesuppe og havkat (ingen dessert). Det smagte fint, og for en gangs skyld var det ikke så dyrt (260 dkr. til hver), når man tænker på de forige steder, vi har spist.
20-5-05 – Island 4. dag
Vi tog afsted som sædvanligt fra vores hotel om morgenen. Vi havde atter aftalt med Per og Jane, at vi skulle køre sammen med dem, Så det gjorde vi. – Ifølge programmet skulle vi kun ud til Den blå Lagune. Men da det ikke var ret meget, besluttede vi at køre ud til kysten for at se, om vi kunne få øje på nogle søpapegøjer eller nogle hvaler. Det med hvalerne skulle der være mulighed for.
Fra Selfoss kørte vi ud mod kysten via Grindavik, Njardvik og Gardui. Både i Grindavik og Gardui gjorde vi ophold, og var ude og kigge på naturen. Men vi så ikke nogen søpapegøjer, og vi så heller ikke nogen hvaler. Til gengæld så vi masser af landskab og vi var også ude og køre på nogle af de skrækkelige grusveje. Især på et lille stykke i nærheden af Grindavik, var det slemt. Der var andre fra vores karavane, som også kørte denne vej ned til den blå lagune. Vi talte om, at de nok blev lidt forskrækkede over vejenes tilstand. Det var ældre mennesker, så det har nok ikke været sjovt for dem.
Efter at have kørt rundt det meste af dagen, tog vi til den blå lagune om eftermiddagen. Lagunen består af blåt vand, som er opvarmet til ca. 38 grader. Det strømmer op fra jordens indre, og det skulle indeholde masser af mineraler, hvilket blandt andet giver det den blå farve. – Det var et imponerende syn at se på. Flemming var ude og bade. Det havde vi andre ikke rigtigt lyst til. I stedet kørte Jane og Per hjem, medens jeg blev og ventede på Flemming.
Derefter kørte vi videre mod Rekjavik. Nu var det tid til at komme hjem til hotellet. Vi havde tidligere på turen fået at vide, at vi ikke skulle bo på det oprindeligt bookede hotel, men at vi skulle et andet sted hen. Det var nu ikke noget problem. Efter kort tids søgen og vejvisning af Flemming, nåede vi frem til hotellet. Uheldigvis var der brand i nærheden, så vi havde lidt problemer med at få parkeret. – Hotelværelset var fint med telefon og Internet. Tlf. virkede – Internet gjorde ikke :-(.
Efter at have bragt vores bagage op på værelset, gik vi ned i byen for at spise. Vi fandt et sted med Tai-mad til en fornuftig pris (110 kr. for mad og cola). Det smagte også udmærket. Derefter gik jeg tilbage til værelset for at forsøge mig med Internettet (som ikke virkede) og Flemming gik sig en tur i byen.
21-5-05 – Island 5. dag
Morgenen startede lidt hurtigt. Vi sov vist lidt for længe, idet kl. var 8.30 før vi vågnede, så det var med at få lidt fart på, hvis vi skulle nå at få morgenmad inden de lukkede. Morgenmaden blev serveret inden kl. 9.00. Efter at have afsluttet morgenmaden tog vi ned i byen for at se lidt på den. Først var vi oppe og se på Perlan, som er en stor bygning med kuppel bygget oven på nogle tanke med varmt vand. Heroppe fra havde vi en fin udsigt ud over byen. – Det næste vi var henne og kigge på, var Hallgrimskirken. Det er en enorm kirke, som er placeret på det højeste punkt i Reykjavik. Et imponerende bygningsværk, som det har taget 40 år at færdiggøre. Vi var også inde i kirken. Medens vi var derinde, var der en mand, som spillede på orglet. Det lød rigtigt godt.
Efter at have gået lidt rundt i kirken, gik vi en tur ned i byen. Her gik vi lidt rundt på ”må og få” og kiggede på diverse ting. Der var nu ikke så meget at se på. Vi var dog også lige inde og få en kop kaffe. Derefter gik turen tilbage til bilen, og vi startede vores tur mod næste hotel, som lå i Reykholt.
På vejen mod Reykholt passerede kørte vi igennem en tunnel, som var ca. 6 km lang. På vejen mod Reykholt gjorde vi ophold ved endnu nogle varme kilder ved Deildertunguhver. Her findes Islands største varme kilde, der producerer 180 liter 80 grader varmt vand i minuttet. Man kunne se det varme vand boble op af jorden. Efter at have kigget lidt på kilderne kørte vi videre til Reykholt, hvor vi ankom ved 15-tiden. Inden vi tog hen på hotellet var vi lige inde og kigge på endnu en gammel kirke, som var placeret ved siden af en nyere kirke.
Vel ankommet til hotellet kunne vi nu slappe af resten af dagen uden at tænke på at skulle ud og køre på grusveje. I morgen skal vi ud og køre 380 km. Det bliver en lang tur.
22-5-05 – Island 6. dag
I dag skulle vi videre nordpå til Akureyri, som er en større by på Island. Det var en lang tur på 380 km plus det løse. Der var ikke så meget at se på vejen ifølge vores guide, så vi forventede, at det meste af dagen ville gå med at køre. Vi startede tidligt fra hotellet.
Det første vi skulle se, var nogle vandfald, Hraunfossarvandfaldene. De bestod af en hel masse små vandfald, der væltede ud af lavaen, og et ”normalt” vandfald. Vi fandt dem rimeligt let og var ude og kigge på dem. Flot så det ud, men koldt var der. Så det var ikke ligefrem fordi man havde lyst til at stå og kigge ret længe.
Herfra gik det nu videre ud af vej 1. Fin vej at køre på med mulighed for en god hastighed. Dette varede dog ikke ved. På vejen skulle vi lige ind at se på en gruppe klipper, der mindede om en slotsruin – det var det ikke. Dette var dog ikke noget specielt at se på. Klippestykker havde vi jo set nok af efterhånden. Turen derind til var ikke særlig behagelig. Den foregik på grusveje, hvor der kun kunne køre en bil, og den snoede sig op og ned. Vi kørte videre ad samme vej for at komme ud og se på en klippe, der lå ude i havet (hedder Hvitserkur). Denne var lidt mere af et særsyn, da den var underligt formet, og da det var mærkeligt, at den i det hele taget kunne stå der. Det så ud som den var placeret på 4 ben på række. Så der fik vi lidt mere ud af køreturen derud til. Efter at vi var færdige med at kigge kørte vi tilbage ad samme vej (grusvejen). Heldigvis mødte vi ikke nogen på de steder af vejen, hvor der kun kunne køre en bil.
Så gik det ellers derudad – speederen i bund (næsten) og så mod Akureyri. Vi passerede et par bjergpas og dale på vejen. Igen var det en flot natur at se på. De bjerge, som vi passerede, var alle delvis sneklædte. Vejret var fint, lid overskyet, og temperaturen lå og svingede mellem – 6 grader og plus 5 grader alt afhængig af, hvor højt vi var oppe. Men det var koldt udenfor.
Efter meget lang kørsel nåede vi Akureyri, og det lykkedes os forholdsvis hurtigt at finde hotellet. Der var ellers ikke nogen beskrivelse i vores guide om dets placering. Vi har fået et hyggeligt værelse med alle faciliteter (TV, bad, tlf. og bar), så det er bare lækkert. Hotellet havde også Hotspot, så jeg kunne Skype med Camilla. Det foregik bare i lobbyen, så folk kiggede lidt underligt på mig, da jeg sad og snakkede ind i en mikrofon.
Vi var ude og spise i aften. Inden da havde jeg været i hotellets restaurant for at se priser. En hovedret kostede mellem 2300 og 3700 Islandske kroner, så det var vist ikke der vi skulle spise. I stedet for gik vi i byen for at finde et spisested. For en gangs skyld var der mulighed for det. Vi fandt et lille hyggeligt sted med rimelige priser. Jeg valgte en ret bestående af grillspyd med lammekød. Det smagte meget godt, men det bedste af det hele var, at på grund af en fejl, fik Flemming sin ret før meget, og de havde glemt at lave min bestilling. Derfor fik jeg min ret gratis. Det betød, at jeg kun kom til at betale 720 Islandske kroner, som dækkede kaffe og Cola. Så det var jo et billigt måltid. Normalt skulle jeg have betalt 1090 Is. Kr. mere.
23-5-05 – Island 7. dag
Så er vi atter nået frem til dagens bestemmelsessted. Turen startede fra Akureyri og gik til Husavik. Hovedmålet i dag var at komme ud på en sejltur for at se hvaler.
Fra Akureyri kørte vi først mod et vandfald, der hedder Godafoss (Gudernes vandfald). Vi kom ud til vandfaldet. Ligesom de andre vandfald, var dette også imponerende at se på. Men nu havde vi vist efterhånden set vandfald nok, så der var nu ikke så meget nyt at se.
Fra vandfaldet skulle vi videre til Husavik. Vores guide anbefalede at vi så flere steder med forskellige stenformationer samt diverse varme kilder. Men da vi efterhånden havde fået nok af at se på disse seværdigheder, valgte vi blot at køre turen igennem. Det skal bemærkes, at vi på vejen så nogle mærkelige lavaformationer, som faktisk så meget spændende ud. Vejret var fint, men det var koldt som sædvanligt (eller næsten koldere). Det havde sneet enkelte steder, men det var ikke glat at køre. Dog var der et sted, hvor vi skulle op på til et krater, det var galt med vejen. Man kunne komme derop ved at køre op af en sneklædt vej, hvilket jeg prøvede. Problemet var bare, at bilen begyndte at fedte, da jeg var nået halvt op. Jeg blev derfor nød til at bakke ned igen, hvilket ikke var særligt let. – Vi opgav at komme derop med bil.
I stedet for vendte vi om og kørte nu mod Husavik. Det var et meget bjergrigt område, vi kom igennem og overalt var der sneklædte bjerge. Meget flot at se på. Klokken var ca. 11.30, da vi nåede til Husavik. Vi var derfor lidt tidlige på den til sejlturen. Denne startede først klokken 13.30. For at fordrive tiden valgte vi derfor at gå lidt rundt i byen og kigge på diverse ting. Vi var bl.a. inde på et hvalmuseum, og vi fandt også et sted, hvor vi kunne få en kop kaffe og en croisant. Der var flere andre museer i byen, som man kunne kigge på. Bl.a. var der et penis/sten museum, som vi var henne og kigge på dog uden at gå ind. Det bestod af et rum med en del stenskulpture, og det kostede 500 islandske kroner at komme ind. Det synes vi ikke, at vi ville ofre.
Klokken begyndte at nærme sig 13.30, så vi gik mod afgange til hvaludflugten. Da vi kom ombord på skibet blev vi iført varme dragter, så vi ikke frøs, når vi kom ud på havet. Og så gik det ellers derudad for at se hvaler. Problemet var bare, at hvalerne ikke vidste, at vi ville se dem, så det blev ikke rigtigt til noget med hvalkiggeriet. I stedet for sejlede vi over til en klippeø, hvor vi kunne se på søpapegøjer. Der var rigtig mange at se på, så nu fik vi da også dem at se. Herfra sejlede vi igen ud på havet for at se om det ikke kunne lykkes at få øje på hvalerne. Men det var det ikke, så vi sejlede hjemad igen til havnen.
Fra havnen kørte vi op til vores hotel. Vores værelse ser meget fint ud med TV, osv. Der er internet-adgang fra hotellets egen computer. Desværre er der ikke Hotspot. Så ingen Skype med Camilla i dag. – Senere fik jeg e forbindelse til Internet ved at anvende hotellets faste forbindelse, så jeg fik lige snakket lidt med Camilla samt sendt min dagbog afsted til Sina og Camilla.
Vi var nede og spise på en restaurant nede på havnen. Vi fik kuller og kaffe. Det var faktisk rigtig lækker mad for en gangs skyld. Nok noget af det bedste, som vi havde smagt på turen, og det var også rimeligt mht. pris.
24-5-05 – Island 8. dag
Turen i dag gik til Egilsstadir, hvor vi skulle sove på hotel for sidste gang inden vi skal hjemad igen med båden. Det var noget af en barsk tur ind over land. Der var lige et par ting, som vi skulle se på vejen, bl.a. et vandfald.
Fra Husavik kørte vi ud ad vej 1. Det så rimeligt godt ud med både vej og vejr. Det var godt nok lidt køligt, og det så ud som om det kunne blive snevejr. Det første sted, som vi skulle se, var Hiljódakletter i Jökulsa Canyon National Park. Det var et smukt sted, hvor man kunne gå rundt og kigge på nogle basaltformede klipper. Vejen derud var gruset og som sædvanligt var det en hård tur for bilen. Men det skulle blive meget værre.
Det næste, vi skulle se, var et vandfal, Hafragilsfoss. Men det sprang vi over. I stedet for kørte vi til vandfaldet Dettefoss, som er Europas kraftigste vandfald. Det var imponerende at se. Virkelig flot i meget smukke omgivelser. Men det var nu ikke rart, hverken at komme dertil eller derfra. Det foregik som sædvanligt på grusveje blot med den forskel, at vi nu også skulle køre i sne en gang imellem. Nogle steder var der store huller i vejen, og man havde svært ved at passere. Et enkelt sted var der dybe hjulspor med sne på hver side, så man kunne ikke undgå at køre i sporene. Det var lige før at vi sad fast her. Bunden på bilen skrabede vist jorden lidt, og den ene bagskærm røg af. Men vi kom da igennem.
Efter at have set og fotograferet vandvaldet, gik det raskt videre. Nu var vi efterhånden ved at være trætte af vejene og klipperne. Jeg tror, at vi kørte ca. 50 km på grusveje, så vi og bilen havde efterhånden fået nok. Vi kørte nu direkte mod vores mål, Egilsstadir, hvor vi skulle overnatte. Da vi endeligt nåede ud på asfalteret vej, var det bare at trykke speederen i bund og kører derudad. Vi skulle nu blot køre ca. 150 km. Da vi ankom til byen havde vi lidt problemer med at finde hotellet. Den beskrivelse, som fulgte med vores guide, var lidt mangelfuld. Bl.a. var billedet lidt forkert i farverne.
25-5-05 – Island 9. dag
Vi er nu så småt ved at vænne os til tanken om at komme hjem igen. Efterhånden er vi blevet godt mætte af de mange oplevelser og indtryk, vi har fået på Island. Så lysten til at køre ud og se mere var ikke så stor. Vi skulle først med færgen kl. 17.00 og ifølge guiden, var der ikke så meget at se på i dag. Det eneste, den anviste, var at vi skulle køre over bjergpasset Fjardarheidi tilbage til Seydisfjördur, hvor vi skulle sejle fra. Det var en strækning på 27 km.
Da det ikke var særligt langt at køre, blev vi på hotellet til ca. kl. 13, og hyggede os med en bog. – Turen over passet forløb fint. Det var asfalteret vej, men der var højt op med flere skarpe sving. Det samme gjaldt selvfølgelig, da vi kørte ned fra passet. Vel ankommet til Seydisfjördur var det nu bare at vente på, at vi kunne komme ombord på færgen. Heldigvis var der en tankstation, hvor vi kunne få noget kaffe.
Da vi kom ombord på færgen, fandt vi vores kahyt. Denne gang skulle vi ligge i en indvendig kahyt, hvor vi ikke havde nogen udsigt til det åbne (ingen vinduer). Det var ikke så hyggeligt. Man følte sig lidt indeklemt. – Om aftenen gik vi ned for at få mad i cafeteriet. De serverede hamburgerryg. Desværre for os var der bare lukket for det varme mad, da vi kom derhen, så det eneste alternativ vi havde for at få noget at spise, var at gå op i restauranten. Her fik vi så tournedos til 240 kr. inkl. Rødvin (billigere end på Island).
Senere mødte vi Per og Jane samt nogle andre fra ”karavanen”. De andre var en gruppe af ældre mennesker i aldersgruppen 70 – 80 år, bestående af en mand og hans kone samt 2 veninder. De fortalte, at de plejede at rejse sammen. Meget friskt gjort. Tidligere på turen havde vi været lidt nervøse for dem i forbindelse med kørslen på de besværlige grusveje. Men de havde klaret sig igennem. – Da de gamle gik i seng, blev Per, Jane og vi siddende og sludrede indtil ca. kl. 13.30.
26-5-05 – 10. dag
Vi er nu kommet godt af sted fra Island. Stod op ca. kl. 9.00 for at spise morgenmad. Ifølge planen skulle vi ankomme til Thorshavn kl. 11. Dette holdt også stik. Vejret på Færøerne var knap så venligt på Færøerne. Det var overskyet, og det tisseregnede. Til gengæld var der ikke meget vind, så vi havde en behagelig sejltur fra Island til Færøerne uden den store søgang. Det eneste lidt irriterende var at der var lys i vores kahyt hele natten. Flemming ville ikke have, at der skulle være slukket. Det var alt for mørkt. Så jeg vågnede nogle gange med lyset direkte i øjnene. Ikke særlig behageligt, men jeg har fundet en løsning for de næste nætter. Det er nemlig en 4-køjes kahyt vi har, så jeg kan bare slå køjen over mig ned og eventuelt bruge en dyne som forhæng. Så det går nok.
På grund af vejret gik vi ikke i land på Færøerne. Vi havde vist også set, det vi skulle, på turen op til Island.