Om mig og min familie

Hvem er jeg, hvor har jeg boet, hvad har jeg lavet og hvad har jeg af familie. Det og andre ting, der relaterer sig til emnet, kan du læse meget mere om på hjemmesiden. De fleste af tingene er dokumenteret med foto og videoer. Bl.a. har jeg fået en del foto fra min moster og min far, som viser familien fra min barndom. Der er ligeledes en del videoer fra videoapparatets barndom af min nærmeste familie.

 

Vesterbro, København

De første tolv år af mit liv boede jeg på Vesterbro i København. Jeg har samlet en masse foto fra denne tid af bydelen for at vise lidt af miljøet, som det var den gang med masser af slum.

Billedet viser et kig ind i den baggård, hvor jeg boede i en stuelejlighed inde til højre.

Se mere her

 

Ture og rejser

I gennem tiden har jeg haft mange dejlige ture og rejser rundt omkring. Samtidigt har jeg også været en flittig fotograf både med foto- og video-kamera. 

Du kan se foto og videoer her fra ture og rejser. Til mange af rejserne har jeg lavet en udvidet beskrivelse, som du kan se under menupunktet “Rejsebeskrivelser”.

Det kgl. Opfostringshus

I årene 1958-63 boede jeg på Det kgl. Opfostringshus (DKO) i Hellebæk. Et ophold som havde meget stor indflydelse på mit livsforløb og på mit fremtidige virke. – Jeg har igennem årene samlet en hel del materialer om skolen, både foto og tekster. Det kan du se meget mere om under menupunktet “DKO”.

Hunde

Vi har altid haft hunde i vores hjem. Som regel havde vi flere (2-4) hunde ad gangen. Det hele startede med et par klap-hunde, men det udviklede sig efterhånden til at blive en sport med schæferhunde, hvor jeg foruden den næsten daglige træning også deltog ved skuer og konkurrencer. 

Sammen med schæferhundene havde vi også mindre hunde, der fungerede som hyggehunde. Men efter at jeg blev pensionist, er jeg standset med schæferhundene, og har i stedet for fået græske gadehunde.

Du kan se meget mere om dette under menupunktet “Vores hunde”, og du kan se videoer af vores hunde her.

Græske hunde

Da vores sidste schæferhund døde valgte vi at anskaffe os en græsk gadehund, da det passede os bedre sammen med vores pensionisttilværelse.

Samtidigt kunne vi derved også hjælpe en nødlidende hund, som trængte til et hjem. Vi har i alt haft 3 græske hunde. De to af dem har vi endnu. Du kan se mere om disse og foreningen Græske hunde her.

Du kan også se foreningens hjemmeside her: graeskehunde.dk.

Mit arbejdsliv

Sønderborg teknikum

Jeg bestod svendeprøven som elektriker i 1967 med det formål, at jeg skulle læse videre til svagstrømsingeniør. I 1971 dimitterede jeg da også fra Sønderborg teknikum. Efterfølgende arbejdede jeg forskellige steder med udvikling, projektstyring og endte min karriere med at arbejde med IT og EDB-netværk. – Du kan se mere her.  

Mit pensionistliv

I 2009 gik jeg på efterløn og i 2011 blev jeg pensionist. Det var noget af en omvæltning at skulle have så meget fritid. Jeg savnede da også både kontakten til andre mennesker og til IT’en. Men der gik ikke lang tid før jeg fik kontakt til diverse pensionistforeninger, hvor jeg kunne få udfyldt mine behov.

I dag er jeg frivillig hos Gribskov seniorcenter, Helsinge pensionistforening og Ældresagen. Alle steder har jeg primært at gøre med frivilligt arbejde inden for IT (PC, mobiltelefon, tablet).

Schæferklubben Kreds 39
Hunde har i mange år været en stor del af vores liv. Vi har altid haft en eller flere hunde. Men da vi fik vores første schæferhund omkring 1983 blev samværet med hundene fuldstændigt ændret. Nu skulle der også trænes seriøst med hundene. Vi blev medlem af Schæferklubben Kreds 39, hvor vi trænede til konkurrencer og skuer op til flere gange om ugen, så meget af min fritid foregik i kredsen.

Det kan du se mere om her.

Rederiet Landagergård

I vores grundejerforening har vi dannet en “mandeklub” med navnet Rederiet Landagergård med formålet socialt samvær mellem mændene i grundejerforeningen. Samværet blev bl.a. gennemført ved årlige kanoture til Sverige og fejring af Fars dag.

Se mere her.